TV
Skærm
Højttaler & Tablet
Inspiration
Installation og tips
Sale
Kontakt os
Home
/
c
/
monter dit tv pa vaeggen
Monter dit tv på væggen | Vogel's

Monter dit tv på væggen

Tips til installation af tv-vægbeslag

Tiden er inde. Du har købt dit vægbeslag, og du er nu klar til at montere det på væggen. Og du vil selvfølgelig gerne slappe af på sofaen med din yndlingsserie hurtigst muligt!

Alle tv-beslag fra Vogel's er designet til at gøre denne proces så let som muligt. Vi er klar over, at det er meget sjovere at se tv, end det er at montere et...
Så snart du åbner æsken, kan du se, at vægbeslagenes dele er opdelt i en logisk rækkefølge. Takket være de simple brugerinstruktioner kan du se, hvilke materialer du har brug for trin for trin, og alt hvad du behøver er inkluderet.

Tips til tv-vægmontering

Hvor mange skal man være om at installere et vægbeslag?

Det er nemmest, hvis der er to personer til at installere et beslag.

Det er lettere og hurtigere at installere en fladskærm i den korrekte position på væggen, hvis du har en hjælper.

Kabelstyring

Vogel's tv-beslag er designet til at skjule kabler optimalt. Kabler, der løber fra tv'et til andet udstyr, stikkontakter og/eller kabelforbindelser via beslaget, er lettest at skjule med en kabelskjuler. Vogel's producerer også kabelskjulere i forskellige farver og størrelser.

Vil du vide mere om, hvordan du bedst fører kabler i dit hjem?

Hulmur?

Tips til installation af tv-vægbeslag | Vogel's

Vi har også beskrevet nogle scenarier med råd til at placere et af Vogel's tv-beslag på en hulmur.

Active card image

Hvilke værktøjer skal du bruge?

Manualen til det tv-beslag, du har købt, angiver præcis, hvilke værktøjer du har brug for. Under alle omstændigheder skal du bruge følgende værktøjer:

  • stjerneskruetrækkere og flade skruetrækkere

  • bits til træbor

  • bits til slagbor og stenbor i størrelse 5 -10 mm eller 4 mm

  • et vaterpas

  • en saks

  • en tommestok eller et målebånd

  • forskellige rawlplugs og unbraconøgler

Hvordan finder man kabler og rør i vægge?

Vores huse er fulde af vandrør, gasrør og elektriske ledninger. Og det kan være svært at finde ud af, hvor rør og ledninger er placeret. Men faktisk er det snarere mellemrummene, du skal finde. Og de er ikke altid, hvor man regner med.

Det er værd at nævne nogle generelle retningslinjer, men vær opmærksom på, at de er nogen garanti:

Retningslinje #1

Det er usandsynligt at finde gasrør eller vandrør i skillevægge såsom væggen mellem et soveværelse og en gang. På den anden side kan disse vægge godt indeholde elektriske ledninger, så pas på!

Retningslinje #2

Du kan find den omtrentlige placering af strømledningerne ud fra stikkontakterne. Selvom en elektriker som regel vil placere ledningerne vandret og lodret, er det ikke altid tilfældet. Den korteste afstand mellem to punkter er en lige linje, hvilket betyder, at strømledningerne nogle gange løber diagonalt gennem væggen.

Retningslinje #3

Den nemmeste løsning er at købe en kabeldetektor i en teknikforretning. Disse bruges til at finde metalrør og elektriske ledninger ved at bevæge enheden langs væggen. Effektiviteten af denne type enhed afhænger af den anvendte teknologi, væggenes tykkelse og brugerens færdigheder.

Active card image

Vi hjælper dig!

Vogel's har gjort alt for at sikre, at installationen går så let som muligt. Hvert tv-beslag leveres med en omfattende installationsvejledning samt monteringsmaterialer såsom skruer og stik. Du kan også finde instruktionsvideoer på vores [YouTube]-kanal.

Har du svært ved at vælge den bedste placering til det første hul? Vogel's specialudviklede [app med tv-monteringsguide] er ekstremt nøjagtig og gør det let at få boret det første hul. Og så er den skræddersyet til netop dit tv.

Active card image

Vores samlede udvalg af tv-beslag

Vil du vide, om Vogel's har et vægbeslag til dig? Brug rådgivningsværktøjet. Indtast modelnummeret på dit tv sammen med den ønskede funktionalitet. Du kan også søge uden at indtaste dit tv's modelnummer eller funktionaliteten. Men hvis du indtaster modelnummeret, kan vi give dig mere specifikke råd.

Laes mere om...