Harry Vogels' idé

var at skabe verdens første vægbeslag til højttalere

I 1973 blev de fleste højttalere enten stillet på gulvet, på et bord eller i en vindueskarm. Men Harry Vogels opfandt en måde at forbedre akustikken i hjemmet. Han besluttede sig for at montere sine højttalere på væggen, så han også havde mulighed for at dreje dem til den helt rigtige position. Dette inspirerede Harry Vogels, far til vores nuværende adm. Direktør Gerdi, til at udvikle verdens første højttalerbeslag.

Verdens første vægbeslag til højttalere

BEK 100, som højttalerbeslaget blev kaldt, var en stor succes. Harry fik BEK 100 på markedet, og ordrerne strømmede ind. Familien Vogels' hjem gennemgik snart store forandringer. Garagen blev omdannet til et lille lager, og der blev startet et værksted. Harry Vogels blev iværksætter og etablerede brandet Vogel's.

Suppeskeer og legetøj

Harry skabte nye prototyper af alt fra suppeskeer til legetøj, som han ”lånte” af sin kone Henny og deres børn Gerdi og Marcel. I de efterfølgende år voksede udvalget af produkter, som også indbefattede beslag til små højttalere samt en gulvstander.

Første højttaler står Første højttaler står
Første højttaler står Første højttaler står

Fra højttalere til tv'er

I 1978, fem år efter introduktionen af BEK 100, blev det første tv-vægbeslag indført. Tv'et kunne placeres på vægbeslaget og drejes i en hvilken som helst retning. Efter tv-vægbeslaget blev der indført loftbeslag til tv'er i 1990'erne. De viste sig at være en stor kommerciel succes, da hospitalerne begyndte at installere disse loftbeslag i store mængder.

Efterhånden skiftede Vogel's fagfelt fra højttalervægbeslag til tv-beslag. Vogel's globale vækst begyndte med introduktionen af Evolution-serien. Dette var det første modulære system til at integrere tv, kabelhuse samt lyd- og videoudstyr. Med det revolutionerende design satte det standarden i sin produktkategori.

Verdensomspændende succes

Helt tilbage i 1978 begyndte vi at sælge vores produkter uden for Holland. Det år solgte vi vores første højttaler og tv-beslag i Tyskland.
I 1984 tilføjede vi endda USA og ti år senere Rusland. I de følgende år udvidede vi med et stort distributionsnetværk. I dag har Vogel's kontorer i Holland (Putten), Spanien (Barcelona), Hongkong, Kina (Nanjing) og Tyskland (Löhne). Hovedkontoret er stadig i Eindhoven, Holland. Vogel's produkter er tilgængelige over hele verden gennem et stort internationalt partnerdistributionsnetværk, der inkluderer lokale forhandlere og e-forhandlere. Vogels.com giver også adgang til et stort antal Vogel's-webshops.

Tv-beslag til fladskærme

Tv-teknologien udvikler sig konstant. De første fladskærms-tv'er, der kom på markedet, vejede let 30-40 kg. Dette krævede et robust og pålideligt tv-beslag. Tv-vægbeslagene på dette tidspunkt var baseret på en gasfjedermekanisme, der gjorde det muligt at flytte den tunge skærm med kun én finger. Vogel's modtog en Dutch Design Award  for dette design.

Oplev Vogels hovedkvarter i Eindhoven

Vogel's og erhvervslivet

Efter succesen med loftbeslagene på hospitalerne fortsatte mulighederne for at vokse i den kommercielle sektor. I flere og flere (offentlige) rum blev skilte og plakater erstattet af tv'er og andet udstyr, som f.eks. projektorer.

Vogel's udviklede sig gradvist til at blive den førende specialist inden for vægbeslag til erhvervssektoren. Produktsortimentet bestod ikke kun af tv-beslag, men rummede også projektorbeslag og senere monitorbeslag.
I 2002 førte denne udvidelse til oprettelsen af ‘Vogel’s Professional Solutions’ .

Vogel's Professional Solutions tilbyder installationsløsninger til lyd- og videoudstyr i forretninger. Sikring og beskyttelse af udstyret er fortsat en af vores højeste prioriteter – uden at gå på kompromis med praktikken. Vogel's Professional Solutions tilbyder sikre tabletholdere, roterende monitorholdere og displayløsninger til både mødelokaler, offentlige rum og kontorer.  

Vi sørger for at holde os fuldt opdaterede om de nyeste teknologier og udviklinger på markedet for at holde vores anførerposition. I løbet af de sidste par år har vi introduceret beslag med helt nye anvendelsesmuligheder, bl.a. universelle tabletholdere til biler, køkkener og stuer, nye højttalerholdere samt ultra flade tv-beslag. Den seneste udvikling er MountionMount; et elektrisk drejeligt vægbeslag, der automatisk roterer dit tv.